Sjove bøger du altid kan låne

Hvis du har ramt det maksimale antal udlån på eReolen GO, så er der en række bøger, som du altid kan låne. Og nedenfor har vi samlet en række af de sjoveste bøger med ubegrænset udlån.

Gå efter bøgerne med blå ikoner.

Mogens og Mahdi i gården

En sjov bog om venskab af Kim Fupz Aakeson, illustreret af Rasmus Bregnhøi.
Mogens og Mahdi deler gård, men det ved de ikke endnu. I den første bog i serien om Mogens og Mahdi, møder de hinanden. Og det er faktisk meget rart med en ven, når ens mor er nederen, og man ikke engang må få en hund.
Bogen er en tegneserie, den er let at læse, og der er flere bøger i serien.

Anker på fryseren

Anders Morgenthaler har lavet en række supersjove bøger om dyr. Dyrefabler. Og de er alle sammen ”blå” dvs. har ubegrænset udlån.
Anker på fryseren handler om hunden Anker, der er kommet til at slikke på fryseren, og nu sidder han altså fast. Og hvordan kommer han ud af den kattepine?
Bogen er god til højtlæsning og til at læse selv, og findes både som e-bog og lydbog på eReolen GO.

Se flere anbefalinger til lignende bøger nedenfor