schhhh

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 10:30
Pris
Gratis
Target
For børn
Film for børn

Film for børn 3-6 år i Værløse

24.09.19
Vi viser 3 små film for de 3-6 årige

Prik og Plet leger med dej
Prik og Plet er sultne, men de har ikke noget mad. De beslutter sig for at bage boller og lave havregrynskugler. Mens de bager, bliver køkkenet meget rodet, og de får mel over det hele. Men det er der heldigvis råd for.

Schhhh!
Det er tidlig morgen. Mor og far er trætte, men Louis og hans bedste ven, Dynen, er helt friske. Så de går på opdagelse. Og selv en almindelig lejlighed kan sagtens rumme fantastiske verdener. Louis og Dynen starter med en flyvetur ud over det store, vilde ocean. De kører i bil, de fægter, de kører i rutsjebane på en fantasi-savanne, og under stor ståhej dækker de også morgenbord. Men så går det galt!

Vågn op 
Højt oppe på en vindblæst bjergtop bor vækkemanden med sin søn. Hver morgen må han ud i regn og slud for at vække nabobjergets borgere for småpenge. En dag får han i stedet en lille klokke som betaling for sit arbejde. Det bliver begyndelsen på en stor klokkesamling over pejsen hjemme i stuen. En dag får vækkemandens søn en idé til, hvordan klokkerne kan bruges.

Tilmelding på vbb@furesoe.dk