Film for børn

Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
9:30 - 11:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
Film for børn

Film for børn i Farum

18.10.17
Ole Seyler og Børnebiblioteket viser 2 filmforestillinger for børn i biografen i Farum Kulturhus.

Kom og se film. Vi starter kl. 9:30 og kl. 10:15

  • Den lille fugl og bladet: I den snedækkede skov ser den lille fugl, at årets sidste blad svæver mod jorden. Fuglen løber efter det og får fat i det ude på den frosne sø. Men den lille fugl har glemt at holde øje med den sultne ræv, som også er kommet ud på isen. 4 min.
  • Som hund og kat En hund og en dreng kommer til live i en tegners skitsebog. De hopper rundt på siderne og møder en pige og hendes kat. Drengen kan godt lide pigen. Men hunden og katten jagter hinanden, indtil drengen falder i et hul. Nu får hunden brug for pigens hjælp. 6 min.
  • Fuglen og den lille orm: En gammel sur fugl, som ikke længere kan flyve, prøver at få afløb for sin vrede ved at angribe en lille orm. 
  • Min mosters historier – flaskeposten: Theodor fanger en flaskepost i sit fiskenet. Inde i flasken ligger der et mystisk kort over en øde ø. Theodor og Lola drager ind mod øen, hvor de møder Jeppe. Jeppes flyvende gummibåd er gået i stykker, men heldigvis ved Theodor lige, hvad der skal til. 
  • Hermans hjerte: Drengen Herman og hans bamse hygger sig i deres have og lille hus. Men udenfor havelågen ligger en mystisk, tåget verden. En dag dukker en lille pige op. Herman synes, hun er irriterende, og vil af med hende. Men da en stærk vind blæser hende ud af haven, så hun forsvinder i tågen, følger Herman efter for at redde hende. Det bliver en overraskende tur. 

Velegnet fra 3 år.  Varighed ca. ½ time. Tilmelding på mail fbb@furesoe.dk eller tlf. 72354606.