Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Foredrag & debat

Anne Hjælmsø

01.10.20
Fyraften med lokal forfatter

Den lokale forfatter Anne Hjælmsø præsenterer sin nyeste bog ’Næsten lykkelig’. En stor, psykologisk favnende roman om Maja, som er født i Vietnam omkring Vietnamkrigens ophør. En velmenende dansk sygeplejerske tager hende med til Danmark, og sådan bliver hun til danske Maja, eller gør hun? Hun vokser op og vil så gerne være glad, men inderst inde er der kaos og en manglende identitetsfølelse, som følger hende gennem opvæksten hos sine danske forældre, der også har en tyngende bagage. Maja rejser til Vietnam som voksen og genopdager sit land med alt, hvad det indebærer på både det ydre og det indre plan.
 
Anne Hjælmsø er cand. mag. i nordisk litteratur. Hun debuterede i 2007 med sejler-romanen ’Elsker til vanvid’ og har siden skrevet flere bøger, hvor ikke mindst romanen ’Syvstjernen’ har været efterspurgt på biblioteket.

OBS: Covid 19 forholdsregler
På grund af Covid 19 vil arrangementerne blive afviklet lidt anderledes, end de plejer. For at overholde de anbefalede retningslinjer, vil der være et max deltagerantal på 50 personer. Vi opfordrer til, at I ved ankomst straks finder jer en plads, og at I indtager den samme plads efter pausen. I pausen vil vi der være mulighed for at få et glas vand, og I er også velkomne til at medbringe egne drikkevarer. For også i pausen at overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger, vil I blive fordelt i biblioteksrummet, så der holdes god afstand. Føler du dig syg, bedes du blive hjemme.