Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
75 kr.
Target
For voksne
Foredrag & debat

Briterne, Brexit og blodige mord

28.11.19
Forfatteraften med Lone Theils

Mange kender Lone Theils fra både DR og TV2 som klog og kompetent kender af britisk politik, livsstil og kultur. Hun er tidligere korrespondent for bl.a. Politiken og Berlingske Tidende i London og har gennem 16 år i metropolen opnået indsigt i og forståelse for den engelske folkesjæl. Hun er derfor den helt rette til at give et bud på, hvad det egentlig er, de har gang i derovre i disse år.


Men Lone Theils har også selv gang i en ny karriere som krimiforfatter. Hun debuterede med den talentfulde ”Pigerne fra Englandsbåden”, som imponerede både anmeldere og læsere og røg direkte ind på bestsellerlisterne. Her introducerede hun sin hovedfigur, Londonkorrespondenten Nora Sand, som også optræder i efterfølgende krimier, alle med duft af den britiske hovedstad. Bøgerne er blevet solgt til udgivelse i 16 lande. Hør hende fortælle om briterne, deres Brexit og om springet fra Londonkorrespondent til krimiforfatter.

 

Værløse Bibliotek

Torsdag 28. november kl. 19

Entré: 75 kr. / klubpris 60 kr.