
Om dette arrangement
Naturvidenskabelige foredrag: Kan fortidens DNA hjælpe os i fremtiden?
Klubben ’High Five’ byder i samarbejde med Furesø Biblioteker atter velkommen til efterårets live-stream af naturvidenskabelige foredrag fra Aarhus Universitet. Niveauet er højt og udfordrende, men alle kan få udbytte af foredragene – uanset faglige forudsætninger.
Tirsdag 26. september: Kan fortidens DNA hjælpe os i fremtiden? Ved professor Eske Willerslev
Hør hvordan fortidens DNA kan fortælle os hvorfor vi mennesker ser forskellige ud og rammes af forskellige sygdomme, hvornår nutidens danske forfædre kom til landet, hvorfor de store istidsdyr forsvandt og hvordan Grønland så ud for 2 millioner år siden.
Hvorfor ser vi mennesker forskellige ud? Hvorfor lider nogle befolkningsgrupper oftere af nogle sygdomme end andre befolkningsgrupper? Og hvad kan vi forvente at konsekvenserne af de globale klimaforandringer bliver? Disse spørgsmål, og mange andre, kan fortidens DNA hjælpe med at give svar på. I dette foredrag vil Eske Willerslev tage os på en rejse tilbage i tiden. Han vil fortælle os hvordan nutidens europæere blev dannet, hvornår nutidens danske forfædre kom til landet, hvorfor de store istidsdyr forsvandt og hvordan Grønland så ud for 2 millioner år siden.
Hent en folder fra midt august eller se mere på Aarhus Universitet