Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
18:30
Pris
50 Kr
Lokalitet
Danmark
Target
For alle
Foredrag & debat

Vold - i kærlighedens navn

21.02.18
Film og debat

I efteråret var der under stor og berettiget medieomtale biografpremiere på dokumentarfilmen ”VOLD – I kærlighedens navn”, som giver et gribende indblik i hverdagen på kvindekrisecentret Danner. Det er første gang nogensinde, at et filmhold har været inden for murene i krisecentret og fået lov at dokumentere. Filmen fokuserer på den lange og smertefulde proces, kvinderne går igennem for at kunne skabe et nyt liv for dem selv og deres børn - et liv uden vold, men med skader på sjælen. Instruktøren Christina Rosendahl har selv haft vold tæt inde på livet i sin opvækst, men formår at benytte et behersket og næsten nøgent filmsprog i denne unikke dokumentar- og debatfilm.

Vi viser filmen, der varer 75 minutter. Derefter kan du møde instruktøren Christina Rosendahl, som holder oplæg og svarer på spørgsmål.

Entré: 50 kr. / klubpris 40 kr.
 

Tags