Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 kr.
Bibliotek
Target
For alle
Litteratur

Dorrit Willumsen

05.03.20
Forfatteraften

Dorrit Willumsen optræder kun sjældent i offentligheden, og så meget desto stoltere er vi over, at den prisbelønnede forfatter har sagt ja til at besøge Furesø. Willumsen har i snart 50 år skrevet noveller og romaner i den modernistiske tradition, ofte med en absurd tone. Hendes forfatterskab er markant og betydningsfuldt i dansk litteratur, hvor det først og fremmest er kvinder, hun skildrer. Kvinders psykiske isolation, ensomhed og længsel efter anerkendelse i et mandsdomineret samfund. 
 
Netop nu er Willumsen aktuel med romanen ’Løg trækker tårer’, hvor den 74-årige Wendy, som slet ikke hedder Wendy, men man har jo lov at drømme, får nok af sit ægteskab og flytter sammen med sin ulvepels ind i skunken i en tom lejlighed. Romanen handler om at opdage, at man befinder sig et sted i sit liv, hvor man slet ikke har lyst til at være. ”Jeg går nu”, siger Wendy til sin mand efter aftensmaden. Og så begynder romanen.

Farum Bibliotek Torsdag 5. marts kl. 19
Entré: 50 kr. / klubpris 40 kr.