Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
19:00
Pris
50 Kr
Lokalitet
Danmark
Target
For voksne
Tickets
Billetsalg lukket
Litteratur

Hanne-Vibeke Holst forfatteraften

13.03.18
Mød forfatteren i samtale med Camille Blomst

Hanne-Vibeke Holst er en forfatter hvis udgivelser altid vækker opmærksomhed og skaber debat. Det skete også i efteråret med romanen ’Som pesten’. Her er hun tilbage i storform med en stærk kvindelig hovedperson i en højdramatisk spændingsroman, der handler om skrækscenariet over dem alle: pandemien. Denne verdensomspændende epidemi, som alle frygter og som efter eksperters mening vil kunne slå til når som helst.

Hovedpersonen, den danske biolog Karoline Branner, er knapt nok tiltrådt sin nye chefstilling i WHO, før en influenzatype som Den Spanske Syge, version 2.0 melder sin ankomst - i Danmark af alle steder. Ikke alene skal Karoline nu kæmpe imod en mægtig sundhedstrussel, men også imod benhårde kapitalistiske strukturer, en begærlig medicinalbranche, et forstokket magtbegær og tåbelige mænd, der viser deres sande ansigter i både WHO og FN og så sandelig også på hjemmefronten. Et brag af en underholdningsroman med kritiske, antikapitalistiske og (køns)politiske undertoner – en ægte Holst.

Mød forfatteren i samtale med litteraturformidler Camille Blomst om bogen, om forfatterrollen og om det omfattende researcharbejde. 

Farum Bibliotek
Tirsdag 13. marts kl. 19
Entré: 50 kr. / klubpris 40 kr.