Jonas T. Bengtsson
Jonas T. Bengtsson

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 kr.
Bibliotek
Target
For voksne
Litteratur

Jonas T. Bengtsson

12.04.21
Forfatteraften

Jonas T. Bengtsson er aktuel med sin femte roman ’Fra blokken’, og med hans egne ord er det ”en bog om de utilpassede, et forsøg på at elske monstret i os alle … Det har ikke været nogen nem proces at skrive den, men jeg er virkelig glad for den”. Bogen er allerede solgt til udlandet og til filmatisering – en ære, der også er overgået forfatterens tidligere romaner.

Bengtsson skriver socialrealisme; rå fortællinger fra socialt belastede områder i det københavnske Nordvest. Romanen følger tre barndomsvenner fra blokken, hvis liv har udviklet sig helt forskelligt. Danny afsoner en voldsdom, men da han løslades, er hans ven, den tandlægestuderende Malik, forsvundet. Danny kontakter deres fælles ven Christian for hjælp, men Christian, der er politimand og familiefar, er ude af stand til at hjælpe inden for lovens rammer. Danny må selv tage affære. Bogen er elementært spændende; den skildrer kriminalitet og vold, men rummer også følsomme scener og nuancerede person- og miljøbeskrivelser – fortalt med sproglig præcision og overskud.


Jonas T. Bengtsson debuterede med ’Aminas breve’ i 2005. Senere fulgte romanerne ’Submarino’, ’Et eventyr’ og ’Sus’. Begge de to første romaner er filmatiserede. Han har modtaget adskillige priser, bl.a. Martin Andersen Nexø Fondens Pris, 2013.

 

  • Farum Bibliotek mandag 12. april kl. 19
  • Entré: 50 kr. / klubpris 40 kr.
  • Billetter på her på siden