Billede med teksten velkommen til filmoplevelser på filmstriben

Filmstriben

Adgang
Adgang hjemmefra
Se film med Filmstriben
Filmstriben
Filmstriben indeholder spillefilm, kort- og dokumentarfilm for børn, unge og voksne. Filmstriben er et supplement til de kommercielle filmtjenester - ikke en konkurrent. Derfor vil Filmstriben aldrig blive den filmstreamingtjeneste, hvor man kan finde alle film, men forhåbentlig den filmtjeneste hvor man kan finde de bedste film, og de film som kan være svære at finde andre steder.
Vi prioriterer smalle film, europæiske film og kvalitets film, film der kan give en god oplevelse og film med stof til eftertanke frem for de helt store blockbustere.
 
  • Du kan bruge 12 point per måned. Læs om pointsystemt nedenfor.
  • Du skal have netadgang og have dit cpr. nummer og pinkode fra biblioteket klar. For at få fuldt udbytte af Filmstriben skal du have en dansk internetforbindelse med en båndbredde på minimum 10.000 kb/s, men vi anbefaler en større båndbredde af hensyn til billedkvaliteten. Du kan teste hastigheden på din internetforbindelse på IT-borger.dk. 
  • Find en film, du vil se, og klik på "Se filmen". Log in med cpr-nr. og pinkode og bekræft, at du vil låne filmen. 
  • Filmene på Filmstriben er clearet til visning i Danmark, så der er kun adgang til at se filmene fra danske IP-adresser. Filmene er til privat brug. Ved film til brug i undervisning henviser vi til Filmcentralen.dk/undervisning.
  • Filmstriben kan ses på alle browsere og samtidig er det blevet muligt at bruge Chromecast. 
  • Med Apple TV 4 eller et Apple TV 4K kan man finde Filmstriben App i Apple TV's App Store.
  • Filmstriben er en del af fælles bibliotekslogin: Det betyder, at når du klikker på afspilningsikonet eller på profil-ikonet øverst til højre, føres du til bibliotekernes fælles loginside. Du skal vælge dit bibliotek, indtaste cpr nummer og den pinkode du har fået fra biblioteket. Når du først er logget ind, kan du hvis du ønsker det, se flere film, uden at skulle indtaste crp nummer og pinkode igen.

Nyt pointsystem fra 1. juni 2021

Efter 1. juni 2021 bliver du tildelt et antal point, og ikke et antal lån. Det kan være en fordel for dig, der også ser kort-, animations- og dokumentarfilm. I den nye model får du et antal point til rådighed i stedet for et antal lån. Hver film tildeles en værdi mellem 1 og 4 point, og du kan selv vælge, hvordan du vil bruge disse point.  Filmene bliver som udgangspunkt inddelt i 4 pointkategorier:

  • Film og udvalgte dokumentarfilm med almindelig spillefilmslængde: 4 point
  • Dokumentarfilm over 30 minutter: 3 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 30 minutter: 2 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 15 minutter: 1 point