Tiltalende Bibliotek

Se videoerne af bibliotekets TilTalende konference, hvor videnspersoner inden for kultur-, lys-, lugt- og lyddesign talte om mulighederne for klog og spændende indretning af rum – det være sig på biblioteket såvel som andre institutioner eller byrum.


 


Konferencen var en del af et undersøgende projekt op til den kommende genindretning på Furesø Bibliotek & Borgerservice, som ved årsskiftet 2016/2017 skal være delvist selvbetjent med forlænget åbningstid i Farum og Værløse.

De to gratis og åbne konferencedage afholdtes den 31/5 og 9/6 2016. De satte fokus på henholdvis Navigation - muligheden for at bruge atmosfære til at vise vej, og Hjemlighed - atmosfære som stemning og tryghedskaber.

Begge dage deltog biblioteksfolk fra hele Sjælland, samt borgere fra Furesø Kommune. 

Projektet blev støttet af Kulturstyrelsens Udviklingspulje for Folkebiblioteker.