Sommerbogen

Danmarks største læsekonkurrence

Danmarks største læsekonkurrence for alle 6-14 årige starter den 14. juni. Du kan deltage på Farum og Værløse Bibliotek.

Sådan foregår Sommerbogen i Furesø
Hent et sommerbogs-postkort på biblioteket, læs eller lyt til en masse bøger i din sommerferie, udvælg dine tre favoritter og skriv dem på postkortet.

Herefter afleverer du det på Farum eller Værløse Bibliotek og får din helt egen bog i præmie. Man kan også deltage digitalt på børnebibliotekernes hjemmeside biblo.dk, og være med i de ugentlige konkurrencer og måske vinde en af de fem hovedpræmier, som er ”tøm en boghandel på fem minutter”. 

Børnebibliotekarerne står klar til at anbefale bøger til din sommerlæsning. Vi har alt mellem himmel og jord, hvad enten du er til bloddryppende gysere, hæsblæsende krimier eller fortryllende kærlighed.
Vi glæder os til at se dig på biblioteket.