Er du studerende eller bare ekstremt videbegærlig?

Få adgang til masser af viden eller hjælp til skoleopgaven

Lukning af Fureøs Bibliotekerne grundet COVID19, betyder at du desværre ikke kan bestille bøger eller afhente allerede reserverede materialer. Men heldigvis er der mulighed for at finde kilder og materialer. Med fare for at give jer information overload giver vi jer her et udvalg af steder, hvor du kan finde digitale materialer til din opgave:

Faktalink
Introduktion og baggrundsviden om samfundsrelevante og historiske emner. Et godt sted at sætte sig ind i et emne og få kendskab til relevant litteratur og information om det. Alle artikler afrundes med omfattende kildehenvisninger og links.

Infomedia 
Avisdatabase der indeholder millioner artikler fra en lang række danske aviser (både landsdækkende og lokale), fagtidsskrifter og nyhedsbureauer. Har åbnet op for fjernadgang, mens bibliotekerne holder lukket.

Pressreader
Nem adgang til over 5000 aviser og tidsskrifter fra forskellige lande og sprog. Eksempler på aviser i databasen er The Guardian, Washington Post, Dagens Nyheter, Le Figaro, Der Tagesspiegel, China Daily og mange flere.

RB Digital Magazines
Vælg mellem mere end 340 især engelsksprogede e-magasiner. Udvalget består både af populære ”bladre-magasiner” og hardcore fagtidsskrifter og spænder bredt fra The Economist og Popular Science til National Geographic, Cosmopolitan, Country Living og Rolling Stone. På dansk bl.a. Alt om Videnskab.

Tidsskrift.dk
Indeholder ca. 150 faglige, videnskabelige- og kulturelle tidsskrifter, der er tilgængelig for alle. Tidsskrift.dk er Det Kgl. Biblioteks nationale portal for publicering af faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter i digital fuldtekst.

eReolen
eReolen.dk har både lyd- og ebøger. Udover en lang række skønlitterære titler, kan du også finde rigtig mange gode faglitterære værker. Søg på dit emne under fanen "faglitteratur". 

eReolen Global
Engelsksprogede e-bøger og netlydbøger. eReolen Global indeholder ca. 5000 engelske e-bøger og netlydbøger. 

Masterfile Premier
Masterfile Premier giver adgang til engelsksprogede artikler og kildetekster i fuldtekst. Du kan finde artikler om næsten alt. Start med et enkelt søgeord på engelsk og få forslag til specifikke underemner i drop-down menuen. Hvis du vælger "Advanced Search" under søgeboksen, får du også mulighed for at søge i samlingen af primære kilder, som indeholder bl.a taler og offentlige dokumenter. Det er muligt at finde artikler helt tilbage til 60erne. 

Dansk litteraturs historie
Hensigten med Dansk litteraturs historie er at fremstille Danmarks litteratur fra middelalder til nutid på en tilgængelig måde. Den danske litteratur sættes ind i en europæisk og – for nyere perioders vedkommende – international sammenhæng, som tydeliggør, hvordan dansk litteratur til stadighed har udfoldet sig i et samspil med andre litteraturer og kulturstrømninger. Fri adgang.

Forfatterweb
Forfatterweb er stedet at besøge, hvis du har brug for forfatterportrætter, anmeldelser, genrebeskrivelser og artikler om litterære perioder.  Det er et digitalt forfatterleksikon over danske og udenlandske forfattere. Over 800 portrætter af både afdøde og nulevende forfatter og omfatter klassiske forfatterskaber, såvel som debuterende forfattere på tværs af genrer. Fri adgang.

Danmarkshistorien.dk
Danmarkshistorien.dk er en omfattende materialesamling udarbejdet af Aarhus Universitet om Danmarks historie. Danmarkshistorien.dk er en fremstilling af Danmarks historie fra oldtiden til i dag, opdelt i periodekapitler. Basen er et digitalt historieleksikon med artikler om emner, personer og begivenheder – artiklerne er kombineret med billeder, lyd og videoer. Desuden er der en lang række primærkilder, som eksempelvis taler m.m. Fri adgang.

Danmarks statistik
Skriver du i samfundsfag eller historie? Så kan det være en god ide at tage et kig på de nyeste statistikker fra Danmarks Statistik. Der er de nyeste data du frit kan bruge til din opgave. Prøv at kigge på statistikbanken på siden for at søge tilbage til ældre statistikker. Fri adgang.

Science in Context 
Science in Context er en online database som har oplysninger om hundredvis af naturvidenskabelige emner.Naturvidenskabelig database som bl.a. dækker emnerne: Matematik, fysik, kemi, astronomi og rumfart, medicin, geologi, biologi.

Google Scholar
Google Scholar er en videnskabelig indgang til Google, som gør det nemmere for dig at søge bredt efter videnskabelig litteratur. I Google Scholar kan du ét sted søge i mange kilder indenfor mange fagområder: afhandlinger, specialer, bøger, uddrag og artikler anmeldt af fagfolk fra akademiske forlag. Du søger også i kilder fra faglige sammenslutninger, dokumentdatabaser, universiteter og andre videnskabelige organisationer. Fri adgang.

Biblioteksvagten
Selvom bibliotekerne holder lukket, har Biblioteksvagten åbent hver dag. Her sidder bibliotekarer klar til at gøre deres bedste for at hjælpe dig videre, hvis du er gået helt fast i din søgeproces. Bemærk at du fra biblioteksvagtens side også kan søge i tidligere spørgsmål og svar.   

SkrivOpgave.dk
Hjælpeside til alle opgaveskrivende med tips til alt fra emneafgrænsning, søgestrategi, problemformulering til selve skriveprocessen. Her finder du også den helt uundværlige litteraturlisteautomat, der hjælper dig med at kreere en præcis og standardiseret litteraturliste på en supernem måde. Fri adgang.

Dit lokale bibliotek: Har du problemer med at søge i kilderne eller spørgsmål til gode kilder, så skriv til os på bibliotek@furesoe.dk, vi svarer på spørgsmål dagligt mellem 10 og 16.

Fri adgang til flere engelske databaser, der kan være gymnasierelevante

National Geographic Virtual Library
Indeholder et komplet arkiv af National Geographic magasinet - hver side i hvert nummer fra 1888 til nu. Mulighed for at søge på tværs af National Geographics bøger, kort, billeder og videoer. 
Desuden artikler fra National Geographic Travel magasinet fra 2010 til nu.

Gale In Context
Her findes viden om alle mulige emner indenfor historie, litteratur, samfund og økonomi, natur og geografi og meget andet. Indeholder tusindvis af primære dokumenter, biografier, baggrundsinformation og en mængde avis- og tidsskriftsartikler samt fotos, video og illustrationer. 

Gale Literature 
Brug Gale Literature når du leder efter analyser, anmeldelser og information om forfattere og deres værker inden for alle genrer og alle perioder. Desuden et væld af litterære værker, digte, noveller, taler og teaterstykker.

Gale interactive
Præsenterer videnskabelige emner inden for biologi, kemi og jord- og rumvidenskab på en letforståelig og underholdende måde.  Der er mulighed for at udforske 3D-modeller ved at zoome ind, rotere eller trække dem fra hinanden. Man kan eksempelvis manipulere og udforske 3D-modeller af kroppen og derved bedre at visualisere og forstå menneskets anatomi. Desuden er der adgang til relaterede referenceartikler og man kan søge efter yderligere indhold for at finde mere information om det emne der udforskes. Se videoen herunder!

Gå direkte til de nævnte baser her 
Kodeordet er: denmark