Læsesporet
Læsesporet

Læsesporet for skoler

01.03.21
På Bibliotekernes Læsespor finder I viden om læsning og læseindsatser, som er udviklet af bibliotekerne landet over. Her findes et væld af inspiration og idéer til at styrke læseglæden hos børn og unge 6-16 år. Se her et lille udpluk af ideer I kan lave i jeres klasser. Find mere på læsesporet.dk

Læs med tju-hej

Læs med tju-hej

For 1-3. klasse

Læs med tju-hej består ganske enkelt af en række bogmærker, der kobler læsning med en bevægelsesinstruks. Det kan være læs, mens du gynger eller læs, mens du står på et ben. Læs med tju-hej kan bruges som et afbræk i en ellers stillesiddende undervisning, som en aktivitet i skolernes læsebånd eller som del af en biblioteksintroduktion.  

Ved at koble læsning med bevægelse opstår anderledes læseoplevelser, og vi prikker til læselysten på nye måder. Det gør ikke noget, om bogen læses halvt eller helt færdig. Det er koblingen mellem bevægelse og læsning, der er i centrum.

Book-bento

Book-bento

For mellemtrin og udskoling

I Book-bento gælder det om at være kreativ og iscenesætte en bog i en kvadratisk form, som man kender det fra Instagram. Fænomenet kendes også som bento box og stammer oprindeligt fra Japan. I Book-bento iscenesættes bogen på en måde, som udtrykker børnenes egen oplevelse af bogen, og som skaber en æstetisk og visuel fortælling omkring bogen.

Book tasting

Book tasting

For mellemtrin og udskoling

Book tasting handler om at give eleverne smag for bøger. Hvad gør en bog spændende, og kan man dømme en bog på dens omslag?

Læreren dækker op ved borde som på en restaurant, så eleverne sidder i en gruppe på 4-6 personer. Ved hver kuvert ligger en iPad/tablet med forsiden på den e-bog eller lydbog, der skal 'smages på'. Det kan også være en fysisk bog. Det er læreren som vælger bøgerne ud fra, hvad de vurderer, er det rette niveau for eleverne. Rundt om et bord skal der være forskellige bøger. Midt på bordet finder eleverne et menukort med forret, hovedret og dessert, som fortæller, hvordan de skal 'smage' på bøgerne,

Find mere på læsesporet.dk