Sommerbogen

Sommerferie er lig med hyggelæsning. Det vil børnebiblioteket gerne bakke op om med læseaktiviteter og konkurrencer, hvor du kan vinde præmier og få en gratis bog. Sommerbogen er for dig der er mellem 6 og 15 år.

Du skal løse 10 sjove læseudfordringer, mens du læser og anmelder bøger. Hvis du deltager, er du med i lodtrækningen om en af de 3 hovedpræmier, hvor man får lov til at gå amok i en boghandel på 5 minutter!

Hør forfatteren Kasper Hoff fortælle om Sommerbogen her og  Nicole Boyle Rødtnes her

Hvor kan du deltage?

På Værløse og Farum Bibliotek kan du igen være med til den årlige "Sommerbogen", hvor du også kan vælge en boggave, hvis du deltager.

For at deltage skal du gøre følgende:

  • Læs mindst 3 bøger og udfyld et anmeldelseskort.
  • Gennemføre mindst 10 læseudfordringer.
  • Når du har gennemført, skal du aflevere dit ark på Værløse eller Farum børnebibliotek.
  • Spørg gerne bibliotekaren, hvis du har brug for hjælp eller inspiration til bøger, der passer til udfordringerne.

Du må gerne kombinere udfordringerne på tværs, f.eks. hvis du låner en uhyggelig bog (1) på biblioteket (2), og læser den i mørket med en lommelygte (3) - så har du allerede klaret 3 opgaver. 

Vi opfordrer til, at I printer selv, men I kan også komme forbi biblioteket og hente papirerne.
 
Boggaverne udleveres i den bemandede åbningstid og først når skolernes sommerferie begynder, altså fra mandag den 28. juni og til og med mandag den 23. august. Du kan kun deltage i Sommerbogen en gang.

God sommerferielæsning til jer alle
Hilsen børnebibliotekarerne