Læsehunde

Læs med en dejlig rolig hund på Farum Bibliotek

Læsehundene er et tilbud til børn på Farum Bibliotek

En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse ved at lytte tålmodigt og interesseret til alverdens historier. På Farum Bibliotek har vi i øjeblikket tre læsehunde tilknyttet: Sallie, Nellie og Luna. Alle tre hunde er godkendt og certificeret til at arbejde på biblioteket med netop denne opgave. 

Hvordan kan en læsehund hjælpe
En læsehund hverken dømmer eller retter på barnet, men tilbyder ro og nærvær, der skaber tryghed og tillid hos barnet. En læsehund er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse, og resultatet er øget læselyst og selvtillid. 

Hvornår foregår det
En læsestund varer 30-45 min.  Læsehundene besøger Farum Bibliotek tirsdage og torsdage kl. 15-17. Dit barn læser højt for læsehunden i 20-30 min. og herefter hygger vi med sjove hundeøvelser og tricks. Læseforløbet varer typisk 6 uger og dit barn får et diplom når forløbet er slut. Læsehunden og dens ejer arbejder frivilligt, og det er gratis for alle parter at deltage. 

Sådan tilmelder du dit barn
Skriv en mail med information om dit barns navn og alder samt hvilket bibliotek,  I ønsker et læseforløb hos. Skriv til: kontakt@laesehunde.dk 

Hvor foregår det
Vi mødes på Farum Bibliotek. Her er lavet en lille hunde-hygge-læsekrog. Dit barn læser op af sin egen medbragte bog. Men der er selvfølgelig også mulighed for at låne en bog på biblioteket. 
Læs mere på laesehunde.dk og på www.facebook.com/laesehunde