Diverse roman forsider

Kors, hvor er det en fed roman!

14.11.17
Seks særligt læseværdige bøger fra 2017

Det er mørkt udenfor. Læsetid. Fik du mon læst de bedste fra året, der snart går på hæld? Forlaget Lindhardt og Ringhof har udvalgt disse bøger blandt deres udgivelser, som de synes har skilt sig særligt ud ved at udfordre, oplyse, begejstre og bevæge de danske læsere. Måske du lige skulle nå at læse nogle af dem, inden vi skriver 2018?

  • Hvis der skulle komme et menneske forbi: For romanlæserne startede året overraskende godt med debutant Thomas Korsgaards velskrevne og barske roman fra udkanten af det danske velfærdssamfund. ★★★★★★ "Bevægende og uhyre vellykket debutroman" - Kristeligt Dagblad. ★★★★★ "En mere end lovende debut" - Berlingske.
     
  •  Niksen: Den mest hypede i USA i 2016 Nathan Hills "Niksen" udkom til 6 hjerter i Politiken. En politisk roman, virkelig virkelig underholdende og helt sin egen.  ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ "Begavet ... vittig og tankevækkende" - Politiken.
     
  • Hvor der er fugle: Maren Uthaug er kendt for sine sjove, satiriske striber i blandt andet Politiken. I sine romaner er hun anderledes alvorlig - men ikke mindre rammende og vedkommende. "Hvor der er fugle" er indstillet til DR Romanpris 2018. ★★★★★ "Simpelthen en brandgod bog" - Fyens Stiftstidende. ♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ "Vellykket ... et klart og enkelt sprog" - Politiken.
     
  • Tjenerindens fortælling: Genudgivelse i kølvandet på HBOs populære serie "The Handmaid's Tale" - og dejligt at nye generationer af læsere på den måde har fået øje på Margaret Atwoods store forfatterskab. "Kors, hvor er det en fed roman" Weekendavisen. ♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎  "En sand klassiker ... formidabel og hårdtslående" - Politiken. ★★★★★★  "Vanvittigt godt skrevet" - Ekstra Bladet. "En fremragende bog" - Information.
     
  • Peters kærlighed: Anden bog i trilogien om Dansk Vestindien og et fremragende fiktivt portræt af Peter von Scholten. Siden udgivelesn af "Haabet" har Mich Vraa turneret landet rundt med foredrag om de populære bøger. ♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ "Eminent medrivende" - Politiken. ★★★★★ "Vellykket ... medrivende læsning" - Jyllands-Posten. "Raffineret, velresearchet og gribende roman" - Information.
     
  • Da jeg blev død: Overlæge, debattør og ikke mindst forfatter. Steffen Jacobsen har skrevet en forrygende historisk spændingsroman om Niels Bohr og atombomben. ★★★★★★ "Steffen Jacobsens bedste værk til dato" - Ekstra Bladet. ★★★★★ "Spændingsroman af internationalt format"- Jyllands-Posten. ♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ "Forrygende thriller ... underholdende og nervepirrende" - Politiken.
     
  • Blækhat: Sissel-Jo Gazans store roman. Med tråde tilbage til hendes egen barndom i Aarhus i 1980'erne, street art, radikalisering og mysteriet om en forsvunden far. ★★★★★ "Førsteklasses" - Jyllands-Posten. ★★★★★ "Suveræn roman" - Børsen. ♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ "En ekstremt god roman" - Politiken.
Materialer