Coronavirus

Alt om Corona og biblioteket

24.03.21
FAQ: Få svar på alle dine spørgsmål her


Bibliotekerne er fortsat lukket for almindelig brug

Vi følger regeringens COVID-19 tiltag, som lige nu betyder, at alle tre biblioteker i Furesø er lukkede. 

Men fortvivl ikke - du kan stadig hente reserverede materialer

Du kan selv bestille/reservere materialer på furbib.dk eller på bibliotek.dk. Når dine bestillinger er klar, får du besked. Al afhentning sker fra Farum Bibliotek for at begrænse smittespredning, og derfor samles alle reserveringer - også fra Værløse og Hareskov biblioteker - til udlevering i Farum. Det gælder både de reserveringer, der stod til afhentning før den 9. december, og dem brugerne har foretaget undervejs i lukkeperioden samt de nye der foretages løbende. Hvis du har gamle reserveringer stående fra før nedlukningen, så håber vi du kan huske titlen, så må vi prøve at finde den til dig. I alle andre tilfælde skal man afvente reserveringsmeddelelsen helt som vanligt og huske afhentning i Farum. 

Sådan afhenter du materialer og åbningstider afhentning

Åbningstiderne er mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl.12-15, onsdag kl. 15-18 og lørdag kl. 10-14.

Eftersom kulturhusene fortsat er lukket, og man derfor ikke kan komme ind på biblioteket, sker udlånet udendørs gennem et vindue.Gå til hovedindgangen Farum Kulturhus, Stavnsholtvej 3 og følg skiltning til venstre langs sidebygningen. Ved det åbne vindue får du udleveret bøgerne.

  • Husk reserveringsnummer og hav sundhedskort klar til scanning. 

  • Bær mundbind af hensyn til personalet og andre i køen og hold den gode køkultur med anbefalet afstand. 

  • Vær opmærksom på, at biblioteket ikke modtager afleveringer gennem vinduet men henviser til afleveringsautomaterne ved alle tre biblioteker.

Har du gamle reserveringer stående, som ikke længere er relevante for dig?

Hvis du ikke længere skal bruge dine reserveringer, vil det være en stor hjælp for os, hvis du sletter dem. Du kan selv gå ind og slette dine reserveringer sådan: Log ind her på siden (øverste højre hjørne) med dit cpr/brugernavn og pinkode. Vælg "min konto" og "reserveringer i kø". Sæt flueben ud for de reserveringer, du gerne vil slette og trykke på "slet valgte reserveringer" og bekræft med et "ja".

Har du reserveringer, som du IKKE ønsker at afhente p.t., så sæt dem på pause

Du kan sætte dine reserveringer på pause, ligesom når du melder ferie. Log ind her på hjemmesiden (øverste højre hjørne). Gå til "Min side". Vælg "Brugerprofil" , scroll ned til "Reservationer på pause" og indsæt datoer. 

Afholder I stadig arrangementer?

Alle arrangementer er aflyst eller udskudt foreløbig til og med den 28. februar 2021 og der kommer sikkert flere aflysninger i marts måned - desværre. Bemærk der nu er mulighed for at deltage i "guidet fælleslæsning" online.   

Kan jeg aflevere bøger mens bibliotekerne er lukket?

Ja, du kan aflevere bøger og andre materialer i de udendørs selvbetjeningsmaskiner ved indgangene til biblioteks- og kulturhusene i Farum og Værløse samt på Hareskov bibliotek. De er åbne hele døgnet.

Får jeg bøder eller gebyrer i denne periode?

Nej, der vil ikke blive tilskrevet gebyrer mens bibliotekerne er lukkede. Og når vi genåbner, vil der være en gebyrfri periode, så alle har mulighed for at aflevere i god ro og orden. Skulle du alligevel modtage gebyrer i denne periode, så må du kontakte bibliotek@furesoe.dk, så sletter vi dem. 

Hvordan kan jeg bruge biblioteket hjemmefra?

Du kan benytte mange af bibliotekets funktioner hjemmefra. For voksne er der fx lyd- og ebøger på eReolen, magasiner og aviser på Pressreader og RB digital. Mange spændende film kan findes på Filmstriben og Filmcentralen. For børn og unge anbefaler vi eReolenGo, Filmstriben og faktalink til skolearbejdet. Se alle mulighederne her eller kontakt os på bibliotek@furesoe.dk, så vil vi prøve at hjælpe dig. 

Brug for hjælp til at reservere eller finde materialer?

Du kan selv bestille og reservere materialer på furbib.dk eller bibliotek.dk. Har du brug for hjælp, så send os en mail til bibliotek@furesoe.dk - skriv gerne hvad henvendelsen drejer sig om og evt. dit tlf. nr., så vil vi kontakte dig enten per mail eller telefon. 
Er du skoleelev, studerende, underviser eller forsker så kan du få yderligere hjælp i det omfang, det har relevans for dit studie eller arbejde. Send en mail til bibliotek@furesoe.dk - skriv gerne lidt om, hvad henvendelsen drejer sig om og gerne dit tlf. nr, så vil vi kontakte dig enten per mail eller telefon. 

Tags