Helt nye bøger kan ikke længere forudbestilles

09.11.17
Først når en bog er at finde på bibliotek.dk kan den bestilles

Vi oplever stor efterspørgsel fra lånere, der gerne vil skrives op til de nyeste bøger. Det drejer sig ofte om bøger, der er så nye, at de endnu ikke findes i bibliotekssystemet, hvilket betyder, at vi skal håndtere disse ønsker på anden vis, hvilket er en temmelig tidskrævende proces. 

Det er derfor blevet besluttet, at lånere fremover kun kan blive skrevet op til et materiale, når dette kan fremsøges på bibiliotek.dk. Findes titlen ikke her, vil låner få besked om, at forespørgslen annulleres.

Vi beklager de gener, dette måtte give.

Mvh Furesø Bibliotek og Borgerservice