Billede af COVID-19 virus
COVID-19

Lukningen af bibliotekerne fortsætter til 7. februar

14.01.21
Trods lukning kan du stadig aflevere bøger i de udendørs afleveringsautomater i Hareskov, Farum og Værløse

Vi følger regeringens COVID-19 tiltag, som blandt andet betyder at bibliotekerne skal holde lukket for borgerne frem til den 7. februar. Der er mulighed for at aflevere bøger og andre materialer i de udendørs selvbetjeningsmaskiner ved indgangene til kulturhusene i Farum og Værløse samt på Hareskov bibliotek.

Reserveringer - behold eller slet dem, du ikke skal bruge
Materialer på afhentningsreolen bliver stående indtil midt januar - men kun for de materialer, der har sidste afhentningsdato 14/12 og frem. De materialer der var med sidste afhentningsdato den 9/12, 10/12 11/12 og 13/12 er taget ned og genreserveret.

Men måske har du fået bogen i julegave, eller den er ikke længere relvant? Det vil hjælpe os rigtig meget, hvis du sletter reserveringer, du ikke længere skal bruge. Du kan selv gå ind og slette de reserveringer, du ikke har brug for længere. Log ind på furbib.dk med dit cpr/brugernavn og pinkode. Vælg "Min konto" og "Reserveringer i kø". Her kan du sætte flueben ud for de reserveringer, du gerne vil slette og trykke på "Slet valgte reserveringer" og bekræfte med et "Ja".

Gebyr
Der vil ikke blive tilskrevet gebyr hvor afleveringsdatoen er efter den 8. december. Materialer, der skulle have været afleveret i december, kan afleveres frem til den 31. januar 2021 gebyrfrit.

Er du skoleelev, studerende, underviser eller forsker?

Tilhører du en af ovennævnte kategorier, så har du mulighed for at benytte bibliotekets materialer også under nedlukningen - i det omfang det har relevans for dit studie eller arbejde - naturligvis. Send en mail til bibliotek@furesoe.dk - skriv gerne lidt om, hvad henvendelsen drejer sig om og gerne dit tlf. nr, så vil vi kontakte dig enten per mail eller telefon.