Lun på Ord flyttes til juni 2022

05.01.22
Sæt nyt kryds i kalenderen den 17. og 18. juni

Furesø Biblioteker og Galaksen har valgt at flytte festivalen Lun på Ord , der skulle have været afholdt den 21. og 22. januar. Festivalen rykkes til den 17. og 18. juni 2022. Vi har valgt at rykke festivalen på baggrund af den aktuelle smittesituation og for at vise ansvarlighed over for både publikum og optrædende. 

Lun på Ord skal være en fest, hvor vi samles om ord og møder nogle af de kunstnere, hvis ord vi læser, lytter til og synger med på. Vi glæder os derfor til at holde ordfest med jer på et par forhåbentlig lune dage i juni – og stadig med det livsbekræftende tema Tro, Håb & Kærlighed.

Mvh Furesø Bibliotekerne og Galaksen