Gryderet

Mad som vores bedstemødre lavede den

13.10.22
Bestil gamle ugebladsartikler på artikelservice

Efterår og vinter er en god anledning til at lave store portioner budgetvenlig simremad eller gryderetter. Det sparer både energi, tid og penge. Det vidste vores bedstemødre! 

Prøv at finde ny - gammel - inspiration i ugebladsartikler fra Hjemmet og Familie Journalen. Hvad med gryderetter til to dage bestående af ossobuco, kalvefrikassé eller skinkegryde á la creme? Eller fransk pølsegryde, klassisk daube med krydderkartoffelmos eller noget så moderne som en ”vege-gryde”. Er du mere til det ”spicy” køkken, kan du finde en opskrift fra 1998 på stærk kyllingegryde, levergryde med peberrod og chili con carne.

Artikler fra ugebladene Hjemmet og Familie Journal (Illustreret Familiejournal) fra perioden 1960-2000 er nu tilgængelige via Netpunkt og bibliotek.dk og sendes direkte til din mailboks. For at få adgang til at bestille fra Digital Artikelservice, er det nødvendigt at ’folde’ artikelposten ud, hvorefter linket til Digital Artikelservice ’Bestil digital kopi’ kommer frem. 

Gå direkte til Artikelservice