Julehjerte
Julehjerte

Sikker online julehandel

17.11.20
Få tips og tricks på eKurser.nu

I de seneste år er julehandlen i stigende grad flyttet online, og i disse coronatider giver det da også god mening at sidde hjemme og få ordnet gaveindkøbene. Nethandel er nemt. Udvalget er stort, prisniveauet generelt attraktivt og som udgangspunkt virker det problemfrit at foretage sine indkøb på nettet. Men er det nu sikkert? 

Bibliotekernes kursusportal: eKurser.nu, har lavet en række kurser, der giver gode råd til sikker handel på nettet. Er det fx. første gang du skal prøve at handle med dit kreditkort på nettet, kan det være en udfordring. Hvordan foregår en sikker betaling? Hvad er en kontrolkode? De spørgsmål kan du bl.a. finde svaret på i et kursus omkring betaling med kreditkort på nettet.

De forskellige kurser giver forbrugeren et overskueligt overblik over en række ’tjekpunkter’, der kan bruges som rettesnor for at handle sikkert på nettet. Der gives bl.a. råd omkring at tjekke oplysninger på virksomheden bag hjemmesiden. At man skal undersøge betingelserne for fortrydelses- og returret og naturligvis sikre sig, at selve betalingsdelen foregår via en sikker server. Endelig skal forbrugeren naturligvis sikre sig en nøjagtig beskrivelse af leveringstiden, således at julegaverne når frem i tide. 

Du kan også tage et kursus omhandlende Trustpilot. På Trustpilot kan du få andre forbrugeres vurdering af en given netbutik, inden du begynder din nethandel. 

eKursers hjemmeside kan du se alle kurserne.

 

Tags