En roman om den store altopslugende og fortærende kærlighed. Massimo og Michelle er begge på vej væk fra en ulykkelig kærlighedshistorie. De mødes i en dunst af fritureos og svedendelastbilchauffører, og begge oplever de, at den anden er Den Eneste Ene. Sammen rejser de videre til Paris, hvor de lever af gademaleri og småjobs. Massimo lider med mellemrum af depressioner ogsammen gennemlever de en, der munder ud i et fælles selvmordsforsøg. Derefter rejser de til Portugal, solen og lyset, og klarer sig at stykke tid, inden depressionerne og mørket definitivt fårovertaget. ,De to hovedpersoner skiftes til at fortælle. Desværre virker denne vekslen i synsvinkel ikke. Hvor det kunne have nuanceret billedet af de to personer, bliver det her til gentagelser.Lotte Inuk skriver meget varieret og meget svingende mht. kvalitet. Hendes beskrivelser giver - hvor de er bedst - farve og liv til personerne, omvendt fungerer det ikke særlig godt, når hunforsøger sig med filosoferen over LIVETOG DØDEN. Her virker det ligegyldigt og frygtelig fortænkt. Et vigtigt element og symbol i bogen er den blå farve. Den bruges konsekvent som varsel og symbolpå den elskedes psykiske tilstand. Alt i alt må det siges at bogen ikke rigtig fænger, i modsætning til andre af forfatterens tidligere bøger, f. eks. Villa Nirvana fra 1984 og Tania Tiara fra1986. Massimo bliver desværre en sort bog i et sort omslag