Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Larsen

Kort om bogen

Skæg roman om Aske, 13 år. Om hans hverdag med en lettere besværlig familie, op og nedture i skolen og en ulykkelig forelskelse i Jessica fra klassen. Og især om, hvordan en fødselsdagsgave fra onkel Stewart vender op og ned på det hele. Til drenge og piger på 12 til 14 år

Beskrivelse

Aske er en almindelig dreng i 6. klasse. Bedsteven med Odysseus, forfulgt af Glenn og hans kumpaner, Hugin og Munin, hemmeligt forelsket i Jessica og jævnligt ramt af uheld. Det bliver der lavet om på, for onkel Stewart har en ganske særlig gave med hjem fra Thailand - en ternet ninjadukke med sorte knapøjne. Og den finder sig ikke i uretfærdigheder

Vurdering

Efter en lidt langstrakt start kommer der fart over feltet, og bogen er fuld af skægge indfald og vanvittige scener. Nogle af indfaldene er mest for voksne og bogen egner sig bedst til oplæsning. Bogen er flot illustreret og tilrettelagt af Rasmus Meisler og Seligemig

Andre bøger om samme emne

Andre sjove bøger kunne være Jacob Riisings Karmaboy - kometen og den onde numsekløe og novellesamlingen Noooob, der begge er fulde af sjove indfald og skægge personer