Lektørudtalelse
Kort om bogen
Belysning af kvindens plads i verden, uden omsvøb - men med masser af humor. Bogen kan læses af alle m/k og er et interessant indspark i kønsdebatten
Beskrivelse
Ditte & Louise, der er kendt fra tv-serien af samme navn, undersøger kvindens plads i samfundet. De sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor kvinder altid skal være Madonna/luder, snerpe/hore, drømmekvinden/gammeljomfru. Gennem bogen belyser de med egne eksempler samt interview med fx Ekaterina Krarup Andersen, det komplekse i kønsdebatten. Bogen indeholder mange eksplicitte seksuelle illustrationer
Vurdering
Bogen er bestemt ikke kedelig, den rækker hele tiden ud til nye punkter af livet som hunkøn. For de fleste kvinder vil der være rigtig mange genkendelige beskrivelser af situationer, hvor man pga. sit køn, oplever sig som udsat, sårbar eller nedgjort. Hele baduljen er pakket ind i en humoristisk tilgang til emnet, som man kender fra forfatternes tv-serie, så hvis man kunne lide det univers, vil man også kunne lide bogen. De mange illustrationer er super flotte og underbygger teksten utrolig godt
Andre bøger om samme emne
Læs også En som os af bloggerne bag "Fries Before Guys" og bogen Mænd forklarer mig ting ; Alle spørgsmåls moder for flere perspektiver på emnet