Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Anvendelse/målgruppe/niveau

En humoristisk roman for selvhøjtidelige mænd og kvinder, der vil have fordomme bekræftet. Fængende omslag med piberygende ko på mælkekarton

Beskrivelse

Syhler har skrevet manuskripter til film og computerspil samt en række letlæsningsbøger for børn. Dette er hans voksenromandebut. Patterson er virkelig en ener, der for sig selv virkelig er universets ubestridte centrum. Irene falder dog for hans meget aparte facon og de lever godt sammen, indtil han en dag får udgivet en samling haiku-digte, der nok er ment som en kærlighedserklæring, men hvis ligefremme og udiplomatiske facon bliver dråben, der får bægeret til at flyde over, og Irene til at forlade Patterson. Det forsøger han med skiftende held at forholde sig til og overleve. Egentlig er det en traditionel udviklingsroman i en utraditionel indpakning: Titlen betyder, at selv de sorteste køer giver hvid mælk, så der er noget godt og rent i os alle. Syhler skriver godt, men humoren kan indimellem blive lidt anstrengt, men hovedindtrykket er en spøjs roman, der behandler et klassisk emne på en ny måde

Sammenligning

Syhler passer godt ind i rækken af nyere danske debutanter, der bruger humor, fx Jan Svensson med Jørgensens flugt over plankeværket, 2009 og Jens Rosenhoff Christensens Kaptajnen på Mælkevej, 2010

Samlet konklusion

En humoristisk roman om en selvcentreret mand, der skal finde sig til rette med omverdenen og med sig selv