Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Gunilla Park

Kort om bogen

Da Finn, Emma og Chess Greystone kommer hjem fra skole fornemmer de straks på deres mor, at der er noget helt galt. 3 børn er blevet kidnappet. 3 børn med samme navne, samme alder og samme fødselsdatoer som dem selv. Hvordan hænger det sammen? Til højtlæsning fra 9 år og selvlæsning fra 11 år

Beskrivelse

Familien Greystone er en glad og velfungerende familie på 4. Men da nyheden om de kidnappede børn rammer, bliver Greystone-børnenes hverdag vendt totalt på hovedet. De skal bo midlertidigt hos mrs. Morales og hendes datter Natalie. Hurtigt finder børnene ud af, at deres mor har efterladt såvel sin mobil som sine bærbare computere. Da de læser et brev og finder en kompleks kode som deres mor har efterladt, går det op for dem, at deres mor har en helt anden side, som de slet ikke kender. Det rejser spørgsmålet: Hvem er de egentlig? Og hvad er det for en hemmelighed, der skjuler sig bag skjulte rum, gåder og koder?

Vurdering

En spændende og velskrevet fortælling, hvor vi skiftes til at følge de 3 børns oplevelser. Her er mystik, koder, gåder og skjulte rum i den helt rette blanding

Andre bøger om samme emne

Til de gåde- og kodesultne, som nok har været om bord i Jim Højbergs Roger & Åge - detektivmysterier findes der også serien "Secret breakers" Secret breakers - Ildfuglens kode