Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Jordemoderen Clara Perry er ramt af en livskrise og stikker af til Canada, hvor hun skaber sig et nyt liv i et lille øsamfund. Ny nutidsroman af forfatteren til de populære bøger om Jordemoderen fra Hope River. For især modne kvinder

Beskrivelse

Claras mand er hende utro for gud ved hvilken gang. Hendes bedste veninde har ud af det blå begået selvmord og Claras voksne datter er rejst til Australien for at studere. Livskrisen truer og da Clara også får skylden for en fødende kvindes dødsfald, magter hun ikke mere. Hun hæver en masse kontanter og stikker af til Canada, hvor hun skaber sig en ny identitet. Clara trives i det øde sommerhus uden mobildækning og internet, hvor hun tilbringer tiden med at læse og studere fuglelivet. Men beboerne på den lille ø Seagull Island har ikke til sinds bare at lade hende passe sig selv. Kan hun forblive i skjul uden at nogen opdager, at hun er efterlyst i USA?

Vurdering

Hyggelig fortælling om en livskrise, som alle kvinder kan genkende. Her er mange sidehandlinger og bipersoner, hvilket desværre gør at man ikke rigtigt kommer helt ind under huden på den kriseramte Clara. Romanen er ikke på niveau med forfatterens tidligere bøger. Alligevel er det en ganske underholdende, om end noget letbenet, fortælling,

Andre bøger om samme emne

Læsere af fx Brenda Bowens Vidunderlige august eller den populære Læserne i Broken Wheel anbefaler vil også kunne hygge sig med denne bog

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2017