Lektiecafe
Driller matematikken, har du svært ved sprog, brug for hjælp til en projektopgave eller brug for ro til lektierne? Så er der hjælp at hente!
På Farum Bibliotek sidder der hver mandag og onsdag kl. 15-17 frivillige voksne klar til at hjælpe børn i 0.-10. klasse med lektierne. Bare kom op på balkonen og hils på lektiehjælperne. De glæder sig til at møde dig!
Fakta: Lektiecaféen drives i et samarbejde mellem Furesø Bibliotek & Borgerservice, frivillige og Frivillignet/Dansk Flygtningehjælp. Lektiehjælpen gives af en flok frivillige ildsjæle, der i næsten 15 år, har hjulpet rigtig mange børn med deres lektier og derved medvirket til at give børnene et godt skoleliv.
De frivillige lektiehjælpere har forskellige erhvervsmæssige baggrunde, men de har det tilfælles, at de alle er optagede af at hjælpe børn, yde en indsats og forhåbentlig gøre en forskel for det enkelte barn.