Få adgang i selvbetjent tid
Den selvbetjente åbningstid giver dig mulighed for at benytte bibliotekets faciliteter på egen hånd. Du kan låne og aflevere, hygge i børnebiblioteket, studere, læse avis, printe med mere.
Du kan få adgang til bibliotekerne i Farum og Værløse før og efter den betjente åbningstid og i weekender. På Hareskov Bibliotek er hele åbningstiden selvbetjent.
Se åbningstider med og uden betjening her (LINK mangler!)
Hvem kan få adgang?
Du skal være oprettet som låner ved Furesø Bibliotekerne for at få adgang i den selvbetjente tid. Læs her hvordan du opretter dig som låner. Det er ikke tilladt at lukke andre ind.
Sådan åbner du døren
Du får adgang til biblioteket ved at skanne dit sundhedskort eller lånerkort på panelet ved døren og indtaste din firecifrede biblioteks-pinkode.
Regler og retningslinjer
- Pas godt på biblioteket og hold god ro og orden
- Undlad at drikke alkohol eller ryge
- Forlad biblioteket inden lukketid. Et højtalersystem advarer dig 15 minutter før biblioteket lukker.
- Undlad at åbne vinduerne
GDPR
Af hensyn til din og bibliotekernes sikkerhed er lokalerne videoovervågede og dine login-oplysninger opbevares i et sikkert system i en måned.