Læsekredse

Hvad er en læsekreds

I en læsekreds mødes man i en fast gruppe og taler om bøger. Mange mødes i private hjem, men nogle grupper låner lokaler på biblioteket.

Find en læsekreds

De fleste læsekredse opstår på privat initiativ blandt bekendte, kolleger eller naboer. 

I særlige tilfælde opretter Furesø Bibliotekerne læsekredse. Hold øje med bibliotekernes halvårlige arrangementsprogram.

Sådan kan biblioteket hjælpe din læsekreds

Læsekredse kan med fordel blive registreret som gruppe i bibliotekssystemet. Så hjælper biblioteket med at skaffe det rigtige antal af den ønskede bog. Vi skal have bestillingen 14 dage før bogen skal bruges og kan som hovedregel ikke skaffe store sæt af helt nye eller meget populære bøger.

Ønsker din læsekreds at blive registreret i bibliotekssystemet, skriv da til bibliotek@furesoe.dk.

Biblioteket hjælper altid gerne med at anbefale bøger til din læsekreds hvad end den er registreret hos os eller selv står for at skaffe bøger.