For børn

Film for børn i Farum

Film for børn i Farum
foto: COLOURBOX38457401
Børnebiblioteket viser film for børn i biografen i Farum Kulturhus. Vi viser 2 forestillinger: kl. 9:30 og 10:15.
Tid
09:30 - 10:45
Sted
Biografen i Farum Kulturhus
Bibliotek
Farum Bibliotek
Adresse

Kulturtorvet 12
3520 Farum
Danmark

Vi viser 5 små film efter et fælles tema. Dagens tema er: Vand 

Batterifar Batterifar passer alt for husets familie: børnenes legetøj, fjernkontrollerne og dørlåsene. En dag tager Batterifar på tur med familien. Mens de leger, bliver det voldsomt regnvejr, og ingen kan komme nogen vejne. Batterifar kæmper for at holde lygten tændt, så alle kan blive reddet, men regnen gør det svært for ham.
Dråberne Vanddråbedrengen Philly fødes i en sky over Danmark og indgår for første gang i vandets livscyklus. Han lander og bliver levende blandt andre vanddråber. Philly møder dråbe-pigen Lilly, og sammen leger de og udforsker deres materialitet. Men regnen kan ikke vare evigt, og som solen viser sig bag skyen, spredes frygt blandt dråberne. Men Phillys naive nysgerrighed gør ham anderledes end de andre vanddråber. Sammen med Lilly sætter han sig for at finde ud af, hvad der sker, når man træder ud i solens stråler. I et lyrisk og fantasifuldt univers vækker animationsinstruktør Karsten Kjærulf-Hoop håndmalede akvarelmotiver til live og fortæller en finurlig og livsbekræftende historie om livets cyklus.
Drengen og fisken En dreng redder en lille fisk fra at blive spist af en kat. Han tager fisken med sig hjem, men familien mangler vand, så fisken er ved at dø. Endelig kommer der vand i landsbyen. Fisken liver op og springer glad rundt i vandspande og kander. Men kattene er stadig på jagt efter den.
Rita & Krokodille – Fisketuren Rita og Krokodille skal ud og fiske. Rita belærer Krokodille om hvordan man fisker. Men ved søen er det Krokodille, der fanger alle fisk, selv om han har den gamle fiskestang. Rita bytter med ham, men det hjælper ikke. Men Rita SKAL fange en fisk. Ikke engang regnen kan få hende til at give op. Til sidst fanger hun en stor fisk. Så bliver det fisk til middag! Ritas store fisk, og alle Krokodilles fisk.
Ernst i svømmehallen Ernst og mor skal i svømmehallen. Mens mor køber billet, kigger Ernst gennem en stor glasrude ind i svømmehallen. Han får øje på en sød pige, og 10 meter vippen. Efter omklædning står Ernst nu i fuld badeuniform – med snorkel og badedyr – klar til at springe i vandet til den søde pige. Men mor hiver ham ned til den anden ende af bassinet hvor han skal lære at svømme. Mens mor vender ryggen til, stikker Ernst over til pigen på det dybe vand, hvor de seje drenge hopper fra 10 meter vippen.

Varighed ca. ½ time. Filmene er velegnet fra 3 år. Arrangementet er gratis. Tilmelding til fbb@furesoe.dk eller børnebiblioteket i Farum.