For børn

Højtlæsning og tegneworkshop med Thit og Suleima

April måneds Festlige Familie Fredag bød på både højtlæsning, tegneglæde og snacks, da forfatter Sanne Munk Jensen og illustrator Angelica Inigo kom forbi.

Af Cecilie

Thit & Suleima er lige gode til gymnastik

Der var helt stille i salen, da Sanne Munk Jensen læste højt fra den kommende Thit og Suleima tager ud i det blå, mens Angelica Inigo viste sine fine illustrationer på storskærm. 

Efter højtlæsningen blev borde og gulv hurtig fulde af papir og blyanter. Her var der ingen rigtige eller forkerte måder at tegne på. Angelica viste på flip-over, hvordan hun tegner de to venner i den populære bogserie, gav tips og kiggede med, mens børnene tegnede deres egne versioner af Thit og Suleima. 

Viola på 5 år vandt et et eksemplar af den nyeste bog Thit & Suleima er lige gode til gymnastik og har efterfølgende anmeldt den:

"Jeg kan godt lide denne her bog. Men de skændes meget i den men det er også sådan lidt godt at lære fordi så kan man også ligesom i denne her bog blive gode venner igen ligesom Thit og Suleima de bliver gode venner igen. 😊"

 

Om duoen bag Thit & Suleima

Sanne Munk Jensen er forfatter til en lang række børne- og ungdomsbøger og er kendt for at skrive med blik for børns følelser, relationer og hverdag.
Angelica Inigo er illustrator og kunstner og står bag de genkendelige illustrationer, som er med til at gøre Thit og Suleima-serien til noget helt særligt.

Sammen har de skabt en bogserie, der lægger op til mange gode snakke om venskab og forskellighed.

Se Angelica Inigos skitser i børnebiblioteket i Farum