Læsehunde

Furesø Bibliotekerne tilbyder læsehunde til børn

Læs med en dejlig rolig hund på Furesø Bibliotekerne
Læsehundene er et tilbud til skolebørn.

En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse ved at lytte tålmodigt og interesseret til alverdens historier.
På Farum Bibliotek har vi i øjeblikket læsehundene Carrie, Luna og Yumi tilknyttet.
Alle læsehunde er godkendt og certificeret til at arbejde på biblioteket med netop denne opgave. 

Hvordan kan en læsehund hjælpe
En læsehund hverken dømmer eller retter på barnet, men tilbyder ro og nærvær, der skaber tryghed og tillid hos barnet. En læsehund er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse, og resultatet er øget læselyst og selvtillid. 

Hvornår foregår det
En læsestund varer 30-45 min. og foregår på Farum Bibliotek. Målgruppen er børn med læseudfordringer i 1.-5. klasse. 
Dit barn læser højt for læsehunden i 20-30 min. og herefter hygger vi med sjove hundeøvelser og tricks. Læseforløbet varer typisk 6 uger og dit barn får et diplom når forløbet er slut.
Læsehunden og dens ejer arbejder frivilligt, og det er gratis for alle parter at deltage. 

Sådan tilmelder du dit barn
Skriv en mail med information om dit barns navn, alder og hvilken by du bor i. Skriv til: sjaelland@laesehunde.dk

Hvor foregår det
Vi mødes på Farum Bibliotek. Her har vi et lille hyggeligt læshunde-rum, hvor I kan være uforstyrrede. Dit barn læser op af sin egen medbragte bog, eller en af bibliotekets mange bøger. 
Du kan læse mere på https://socialtansvar.dk/indsats/laesehunde/