Filmstriben
Sådan kommer du i gang
Filmstriben kan bruges af alle, som er oprettet som brugere på deres lokale folkebibliotek, og kan tilgås fra tv, mobiler, tablets og pc’er med internetadgang. Hver bruger får hver måned 8 point. Du kan selv oprette dig som bruger på bibliotekets hjemmeside eller komme forbi biblioteket i den betjente åbningstid. Det er muligt at oprette en bruger for hvert medlem af husstanden, således så der samlet set er flere film til rådighed hver måned.
Her kan du se, hvor mange point det kræver at se indhold på Filmstriben:
Spillefilm og nogle dokumentarfilm - 4 point
Dokumentarfilm over 30 min - 3 point
Film op til 30 minutter - 2 point
Film op til 15 minutter - 1 point
Dette skal du have for at se film i Filmstriben
- En dansk internetforbindelse
- Brugernummer (cpr. nummer) og en pinkode fra dit lokale bibliotek.
Se film via Filmstribens app
Hent Filmstribens app til Ipad og Iphone. Hvis du allerede har app’en installeret på din enhed, skal du huske at opgradere til den nyeste version, ellers virker Filmstriben ikke. Du skal anvende nyeste version af iOS styresystem.
Hent Filmstribens app til android
Du skal starte en film på Filmstriben fra selve app’en og ikke fra en browser på din enhed. Hvis du forsøger at logge ind via en browser vil browseren lukke.
Få filmen op på dit TV
Der er forskellige muligheder for at streame eller bruge cromecast eller Apple TV. På Filmstribens hjemmeside findes en opdateret oversigt over de tekniske muligheder for filmstriben.dk. Gå til Filmstribens oversigt over tekniske muligheder.