Sommerens store læseudfordring er veloverstået
Sommerbogen er slut for i år, og mange børn fra Farum og Værløse har brugt sommerferien på gode læseoplevelser.
Af Cecilie
Hele 211 fra Farum og Værløse deltog i årets Sommerbogen. I Farum var der 112 deltagere, mens 99 børn deltog i Værløse.
Det er dejligt at se så mange børn bruge sommerferien på gode læseoplevelser.
Med 211 deltagere har Furesø Kommune opnået fire lodder i den landsdækkende lodtrækning om Sommerbogens hovedpræmie. Vinderne offentliggøres den 31. august.
Vi glæder os allerede til Sommerbogen næste år!