Festlige Familie Fredage er et tilbud til familier. Her er bøgerne i centrum og konceptet giver børnene plads til selv at være aktive, nysgerrige og skabende deltagere.
Forfattere og illustratorer bag nogle af tidens allerbedste børnebøger har løbende besøgt Farum Bibliotek, og der er noget for alle aldre.
Efterfølgende arrangerer biblioteket grøn og familievenlig fællesspisning ved Café Trappaud lige ved siden af biblioteket. Så der er ingen grund til stress - aftensmaden bliver serveret.
Foredragene er gratis, fællesspisningen koster hhv. 30 og 60 kr. for børn og voksne, og man kan deltage i en eller begge aktiviteter. Tilmelding på furbib.dk
Festlige Familie Fredage er i foråret 2025 støttet af Kunstfonden.