Dagtilbud

Bibliotekets tilbud til dagtilbud

Børnebibliotekerne har en række tilbud der kan støtte sprogudviklingen for børnene i dagtilbuddet.

I er meget velkommen til at besøge os i Børnebiblioteket. I kan besøge børnebibliotekerne i Farum, Værløse og Hareskov (næsten) lige, hvornår I har lyst, da vi har åbent for selvbetjening fra kl. 8 på hverdage på Farum og Værløse bibliotek samt fra kl. 7 på Hareskov bibliotek. Hvis I ønsker hjælp fra personalet er det først muligt fra kl. 10 i Farum og tirsdag + torsdag i Værløse, medmindre I har lavet en personlig aftale.

Hvordan kommer I ind udenfor den betjente åbningstid?
I skal bare medbringe lånerkortet og huske den pinkode, I har fået til kortet. 
Hvis I har brug for flere lånerkort, jeres kort er blevet væk og/eller I ikke har nogen pinkode, så snak med os. Dagtilbud kan låne materialer i 2 måneder ad gangen. Ved for sent aflevering bliver dagtilbud i Furesø dog ikke opkrævet gebyr

Udbringning af bøger:
I er meget velkomne til at ringe eller maile til os, hvis vi skal pakke et sæt med gode bøger – lige efter jeres ønsker. Vi skal have besked senest ugen før hvis bøgerne skal køres ud med vores chauffør. Alle institutioner har en fast tirsdag/torsdag i måneden efter nogle bestemte kørselsruter. Kender I ikke denne ordning, så spørg os! I kan også selv samle et sæt, som I kan få sendt ud.

Sprogstartposer: En sprogstartspose kan bruges til at styrke og udvikle børns sprog. Med udgangspunkt i en billedbog suppleret med konkreter og digitale læringsmaterialer snakkes og leges der med ord og begreber. Hver pose handler om et gennemgåede emne så som farver, stor og lille, venskab og superkræfter. Sprogstartposerne udlånes kun til dagtilbud i Furesø. 

Filmvisning:
Både i Farum og i Værløse viser vi kvalitetsfilm fra Filmstriben for førskolebørn. I Farum vises filmene i Biografen og i Værløse vises de i børnebiblioteket. Tidspunkter og programmer  bliver sendt ud til jer før 1. forestilling forår og efterår og kan ses på vores hjemmeside furbib.dk under menupunktet ”arrangementer”. Deltagelse kræver tilmelding.

I kan også selv se film fra Børnebiffen.  Her skal I også logge ind med jeres lånerkort og pinkode, så får fri adgang til de fleste af filmstribens film for de mindste børn. 

Book en børnebibliotekar: Vi deltager gerne til fx. et forældremøde eller personalemøde og fortæller om vores tilbud bl.a. om materialer til sprogudvikling og læselyst. Ring til 7216 4040 eller skriv til os på (Farum) fbb@furesoe.dk / (Værløse) vbb@furesoe.dk

På gensyn på børnebibliotekerne.
Mange hilsner fra børnebibliotekarerne i Fures