Charlotte Weitze

Med udgangspunkt i sin originale roman ’Ulvemælk’, 2025, fortæller Weitze en historie der flytter sig mellem fortid og fremtid, mellem ulve og varulve, mellem folkeminder og teknologi.

Romanens Inga er flyttet til mormors hus i Tværmose i et Jylland, der nu i 2040, er dækket af skov. Kæresten overvåger områdets ulvebestand, og selv var hun forfatter, indtil kunstig intelligens overtog fortællingerne. 

I 1872 går folkemindesamleren Evald Tang Kristensen fra gård til gård i Tværmose for at indsamle eventyr og viser fra en snart svunden tid. Han besøger Ane Povlsdatter, som er rig på ulvehistorier, men én af dem får Evald ikke slutningen på, før hun dør. Det nager ham. Ane boede i det, der nu er Ingas hus. Men det er ikke det eneste, der forbinder Evald og Inga. 
Ved fuldmåne lusker et dyr omkring og kradser i Ingas dør. Et dyr som Evald både kender alt for godt, og ikke rigtig vil kendes ved.  
En stærk roman, der leger inciterende med både eventyrlige, folkloristiske og almengyldige elementer. Om den mundtlige fortællekultur, der blev afløst af den skriftlige for i fremtiden at forlade det menneskelige og blive overtaget af teknologien.