Dagtilbud
Børnebibliotekerne har en række tilbud der kan støtte sprogudviklingen for børnene i dagtilbuddet
I er meget velkommen til at besøge os i Børnebiblioteket. I kan besøge børnebibliotekerne i Farum, Værløse og Hareskov (næsten) lige, hvornår I har lyst, da vi har åbent for selvbetjening fra kl. 8 på hverdage på Farum og Værløse bibliotek samt fra kl. 7 på Hareskov bibliotek. Hvis I ønsker hjælp fra personalet er det først muligt fra kl. 10 i Farum og tirsdag + torsdag i Værløse, medmindre I har lavet en personlig aftale.
Besøg biblioteket uden for den betjente åbningstid
Medbring dagtilbuddets lånerkort og husk den tilhørende pinkode.
Hvis I har brug for flere lånerkort, jeres kort er blevet væk og/eller I ikke har nogen pinkode, så snak med os. Dagtilbud kan låne materialer i 2 måneder ad gangen. Ved for sent aflevering bliver dagtilbud i Furesø dog ikke opkrævet gebyr.
Udbringning af bøger
I er meget velkomne til at ringe eller maile til os, hvis vi skal pakke et sæt med gode bøger – lige efter jeres ønsker. Vi skal have besked senest ugen før hvis bøgerne skal køres ud med vores chauffør. Alle institutioner har en fast tirsdag/torsdag i måneden efter nogle bestemte kørselsruter. Kender I ikke denne ordning, så spørg os! I kan også selv samle et sæt, som I kan få sendt ud.
Sprogstartposer
En sprogstartspose kan bruges til at styrke og udvikle børns sprog. Med udgangspunkt i en billedbog suppleret med konkreter og digitale læringsmaterialer snakkes og leges der med ord og begreber. Hver pose handler om et gennemgåede emne så som farver, stor og lille, venskab og superkræfter. Sprogstartposerne udlånes kun til dagtilbud i Furesø.
Filmvisning
I perioder viser vi kvalitetsfilm fra Filmstriben for førskolebørn. Tidspunkterne kan ses på vores hjemmeside under "Arrangementer". Deltagelse kræver tilmelding.
Tag kontakt
Vi er åbne for forespørgsler, ideer, samarbejder mm. Kontakt os gerne med henvendelser på telefon: 7216 4040 eller skriv til os på (Farum) fbb@furesoe.dk / (Værløse) vbb@furesoe.dk