Film for børn i Værløse

Isbjørnen Ursa
Isbjørnen Ursa
Se 4 små film for de 3-6 årige
Tid
10:00 - 10:30
Adresse

Bymidten 48
3500 Værløse
Danmark

De 4 film er:

Isbjørnen Ursa
Der er meget smukt, men også koldt på Nordpolen. Isbjørneungen Ursa er blevet væk og vandrer alene rundt for at finde sin mor. Undervejs møder Ursa mange forskellige dyr, både rensdyr, sæler, sneugler og hvaler. Det er dog ikke alle dyr, der er lige venlige, og Ursa må passe på. Med lidt hjælp lykkes det heldigvis til sidst Ursa at blive genforenet med sin mor i nordlysets skær.

Rita og Krokodille - i biografen
Rita og Krokodille skal se “De 5 feer” i biografen. Krokodille larmer med slikpapiret, slubrer og gaber. Nu bliver det spændende! Feerne skal bage en kage. Rita er opslugt. Men Krokodille er væk! På lærredet dukker en stor skygge op, som vil æde kagen. En drage? Eller bare Krokodille.

Mægtige maskiner - Stribemalermaskine
"Mægtige maskiner - på hjul og larvefødder" er en serie for de mindste børn. Serien består af 13 små film på hver 6 minutter om de maskiner, der arbejder på byggepladser og på veje. Hvert afsnit består af rolige billeder, der tager børnene helt tæt på maskinerne, mens de arbejder, og en fortællerstemme, der forklarer, hvordan maskinerne fungerer. I hvert afsnit er der også en lille quiz og en sang om den enkelte maskine.
Her møder vi stribemalermaskinen, der maler både stiplede striber og lige striber, så bilerne ved hvor de skal køre. Den har også en blinkende lystavle oppe på taget.

Pingvin
Pingvintjeneren vil have, at pingvinfesten skal være perfekt. Men alt, hvad han gør, ender galt.

 

Tilmelding nødvendig på mail vbb@furesoe.dk