Borgerne har stemt om forfatter til Lun på Ord
Efter ugers afstemning om hvilken forfatter borgerne i Furesø gerne vil se og høre til Lun på Ord 2026 er det nu afgjort.
Af Katrine
Der blev kamp til stregen, men vinderen af jeres afstemning bliver forfatter Lærke Kløvedal, som har skrevet bogen Sømærke.
Bogen handler om Lærkes Kløvedals opvækst i Thy. Hendes far, Troels Kløvedal, sejlede rundt på verdens have. Han rejste væk fra hverdagen, men hverdagen var også Lærke. Det er en erindringsfortælling om svigt og længsel i opvæksten.
Lærke Kløvedal vil blive interviewet af provst i Furesø Provsti Rebecca Rudd, som tidligere også har samtalet med Søren Ulrik Thomsen, Josefine Klougart og Pia Tafdrup til Lun på Ord.
Vi glæder os til at se og høre samtalen.