Herregode magasiner og bøger

Mest for mænd

Lån Danmarks stærkeste sportsmagasiner 2019 på biblioteket

Udkommer 1. marts: Formel 1-magasinet giver dig overblikket over hele den nye sæson og kommer tæt på stjernerne og teknikken i en F1-racer. Vi følger Kevin Magnussen tæt, men glemmer ikke de andre store stjerner, og så leverer vi insider-viden samlet gennem årtiers arbejde i F1-serien krydret med flotte reportagebilleder.  

Udkommer 8. marts : Bikeseason er din optakt til 2019 i professionel cykelsport. Vi har interview og portrætter af de danske og udenlandske superstjerner, alt om holdene og insiderviden om de store løb i 2019. Vi favner alt fra de store endagsløb i Europa til de vigtigste etapeløb, Giro’en og Vueltaen. Læseren kommer tæt på danske stjerner som Jakob Fuglsang og kommer med ud til de store cykelbegivenheder i reportager og analyser, ligesom vi også husker de store historiske løb og legender.

Udkommer 7. juni: Tour De France-magasinet fortsætter succesen og styrker dækningen af holdene, etaperne og kommer endnu tættere på de danske håb i 2019-udgaven af verdens største cykelløb. Man får historier om favoritterne, tidligere tiders store oplevelser; vi klæder læseren på til sommerens største sportsbegivenhed. 

Udkommer 2. august: Premier League-magasinet tager dig med ind bag kulissen i Premier League. Hvem træffer beslutningerne, hvordan er det at spille i verdens hårdeste liga, hvordan kommer danskerne til at klare sig, og hvorfor er engelsk fodboldkultur så fantastisk? 

Udkommer 23. august: NFL-magasinet er din komplette guide til den fascinerende, forrygende sportsliga i USA, hvor nogle af verdens højst betalte sportsfolk kæmper for at nå Super Bowl. NFL-magasinet fornemmer og føler football og har historier fra den store liga fortalt af folk med dyb viden om USA og den rolle, spillet har i USA og for de mange danskere, der søndag efter søndag trodser sengetider og en truende arbejdsuge mandag morgen for at følge spillet. 

Udkommer 13. september: Champions League. Hvem kan vinde verdens stærkeste klubturnering? Kan Christian Eriksen og de andre danske stjerner gøre sig gældende? Og hvem skal du have på dit drømmehold eller holde særligt øje med, når Champions League ruller over skærmen tirsdage og onsdage i de næste ni måneder? Vi fortæller om danskernes sæson i 2019/2020-udgaven af turneringen, de store stjerner som Lionel Messi, Cristiano Ronaldo, Paul Pogba, og er med til den traditionsrige lodtrækning i Monaco. 

Materialer