Biblioteket kommer

"Biblioteket kommer" er et gratis tilbud til dig, der ikke selv er i stand til at komme på biblioteket på grund af et handicap eller kortere eller længerevarende sygdom.

Furesø Bibliotek & Borgerservice bringer gratis bøger, lydbøger, musik, mm. ud til borgere i Furesø Kommune, der ikke selv har mulighed for at komme på biblioteket. Det kan være på grund af et handicap, kortere eller længerevarende sygdom eller blindhed/svagt syn.

Hvad kan du låne?
• Romaner og erindringer
• Fagbøger
• Biografier 
• Bøger med stor skrift
• Lydbøger
• Musik
• Film
 
Hvordan bestiller du?
Inden vi bringer ud første gang, ringer vi og hører, hvad du gerne vil have af materiale. Efterfølgende lægger vi en bestillingsseddel i bogkassen, som du kan udfylde og sende med kassen retur. 
Du er velkommen til selv at ringe og bestille, hvis det ikke er muligt at udfylde bestillingssedlen. Hvordan modtages og afleveres bøgerne? Udbringningen sker hver 4. uge. Det, du ønsker at aflevere, tages med retur. 
 
Hvordan bliver du Biblioteket Kommer- låner?
Man kontakter en af disse bibliotekarer: 

Værløse og Hareskov: Ann-Lisbeth Holm, tlf.: 7216 4565, alho@furesoe.dk

Farum: Morten Flacheberg Andersen: tlf. 7216 4676, mfa1@furesoe.dk og Helle Winther Olsen: tlf.: 7216 4789, hwo@furesoe.dk

Samtykke 
Hvis du takker ja til ordningen, sender vi en erklæring om samtykke til at biblioteket må opbevare lånehistorik i op til fem år. Du bedes udfylde erklæringen og sende den retur med vedlagte kuvert. Vores eneste formål med at bevare lånehistorikken er at sikre os, at du ikke modtager de samme bøger flere gange.