Biblioteket & dagtilbud
Hvornår kan I komme ind?
I kan besøge børnebibliotekerne i Farum, Værløse og Hareskov (næsten) lige, hvornår I har lyst, da vi har åbent for selvbetjening fra kl. 8 på hverdage på alle 3 biblioteker.
Hvordan kommer I ind udenfor den betjente åbningstid?
I skal bare medbringe lånerkortet og huske den pinkode, I har fået til kortet.
Mandag til fredag i Farum og tirsdag, onsdag og fredag i Værløse fra kl. 10 kan I ved henvendelse til personalet få hjælp til at låne. Skal I ind og låne bøger udenfor den bemandede åbningstid, skal I selv opbevare jeres kort med pinkode i institutionen.
Hvis I har brug for flere lånerkort, jeres kort er blevet væk og/eller I ikke har nogen pinkode, så snak med os.
Udbringning af bøger:
I er meget velkomne til at ringe eller maile til os, hvis vi skal pakke et sæt med gode bøger – lige efter jeres ønsker. Også mens vi har lukket på grund af Covid 19. Vi skal have besked senest ugen før hvis bøgerne skal køres ud med vores chauffør. Alle institutioner har en fast tirsdag/torsdag i måneden efter nogle bestemte kørselsruter. Kender I ikke denne ordning, så spørg os! I kan også selv samle et sæt som I kan få sendt ud.
Filmvisning:
Både i Farum og i Værløse viser vi kvalitetsfilm fra Filmstriben for førskolebørn. I Farum vises filmene i Biografen og i Værløse vises de i børnebiblioteket. Tidspunkter og programmer kan ses på vores hjemmeside furbib.dk under menupunktet ”arrangementer”.
På gensyn på børnebibliotekerne.
Mange hilsner fra børnebibliotekarerne i Furesø