Forfatterskole i sommerferien

04.07.19
For de 12-15-årige

Er du mellem 12 og 15 år og vild med at skrive, så har du mulighed for at komme med på bibliotekets forfatterskole for unge i uge 32. Du skal bruge en uge på at skrive en novelle, som kommer med i en fin bog, der udgives af biblioteket.
Vi har en hyggelig uge, hvor vi arbejder med ord og får tanker flettet ind i fortællinger. Du møder andre unge, der elsker at læse og skrive og lege med ord.

Du tilmelder dig via kommunens sommerferieaktiviteter på kommunens hjemmeside.