Sort-hvid foto af bog der bliver overhældt af syre

Den ultimative krimiliste

08.04.19
En syret serieoversigt

Det er ikke alle serier, det er 100 % nødvendigt at læse i den rigtige rækkefølge, men oftest er det en fordel, f.eks. fordi forfatteren har en idé med forløbet fra bind til bind, eller fordi de gennemgående personer udvikler sig i løbet af serien. 
Læses bøgerne i forkert rækkefølge, eller springer du over et bind i en serie, kan det være en syret oplevelse. Har en bestemt krimi ætset sig ind i din hukommelse, og er du ved at gå i opløsning over ikke at kunne huske, hvad næste bog i serien hedder?

Nu er der hjælp til alle krimilæsere i form af denne opløsende eller måske endda oplysende oversigt med rækkefølgen i 417 krimiserier. Nogle af de klassiske serier af Georges Simenon, Dorothy L. Sayers, Maria Lang og Agatha Christie er med, men der findes også andre klassiske serier af f.eks. Doyle, Trenter, McBain, Stout, Wallace, Queen og Chandler.

Listen er lavet af Hjørring Bibliotekerne, og redaktionen er afsluttet pr. 1. april 2019.