Ny skrivegruppe starter

07.03.23
Skrivegruppe for psykisk sårbare

Måske er du inde i en svær periode arbejdsmæssigt, måske er du sygemeldt med stress, eller under udredning for angst eller depression?
Det kan også være, at du savner et uforpligtende fællesskab, hvor skrive-gruppen kan fungere som en ventil for de svære følelser og tanker. I skrive- gruppen vil du opdage, at du ikke er alene.

Forfatter Christina Englund, der er tilknyttet Forfatterskolen PS! underviser forårets skrive-gruppe. Hun skaber et trygt rum, hvor man på en sjov og kreativ måde får redskaber til at sætte ord på tanker og til at arbejde med teksterne. 

Vi vil arbejde med overgange fra det selvbiografiske til det skønlitterære, med kortprosa, lyrik og musik. Vi vil gå i stå, boble rundt og opdage at det skabende rum er et frirum. 

  • UNDERVISER: Forfatter Christina Englund.
  • NIVEAU: Alle uanset niveau kan deltage og det er gratis at deltage.
  • ANTAL DELTAGERE: Maks 10 deltagere pr. hold.
  • STED: Farum bibliotek, mødelokalet ved børnebiblioteket.

DATOER (alle gange kl. 10-12.30):

  • torsdag d. 13.april
  • torsdag d. 20.april
  • torsdag d. 27.april
  • torsdag d. 04.maj
  • torsdag d. 11.maj
  • torsdag d. 25.maj
  • torsdag d. 01.juni

Evt. spørgsmål og tilmelding kontakt: Ann-Lisbeth Holm på alho@furesoe.dk

Skrivegruppen er blevet til i samarbejde med Kulturmetropolen